NYE PRODUKTER ER LANDET! TJEK DEM UD.

Sådan vælger du de bedste støjreducerende hoved- og øretelefoner

De bedste støjreducerende hovedtelefoner og øretelefoner kan gøre meget mere end bare reducere støj. Hvilket par er det perfekte for dig? Denne vejledning vil hjælpe dig med at beslutte det.

Du forsøger at slappe af på en lang flyvetur, men brølet fra motoren er ikke ligefrem beroligende. Du arbejder på en præsentation på en udendørscafé, men personerne ved bordet to meter væk larmer så meget, at det føles som om, at de er to centimeter væk. Du arbejder på din personlige rekord på løbebåndet i fitnesscenteret, men du har brug for et ekstra lag fokus for at slutte stærkt. I situationer som denne kan disse støjreducerende hovedtelefoner tilbyde den buffer, du har brug for til at fjerne forstyrrelser og afbrydelser.

Men med så mange muligheder at vælge imellem hvordan ved du så, hvilke støjreducerende hovedtelefoner der passer bedst til dig? Du skal blot fortsætte med at læse. Vi dækker de emner, der er vigtigst – fra funktioner til formfaktorer. 

DESIGNET TIL AT SKABE RO

Støjreduktion, som du styrer

Tro det eller ej, støjreduktion handler om at bruge én slags lyd til at eliminere en anden. Forestil dig snurren fra en blender eller brummen fra en støvsuger. For at neutralisere den distraherende støj skal man bruge et lige så kraftigt, men modsatrettet signal. I teorien er det så enkelt som, at 1 + (-1) = 0. 

I virkeligheden kræver det lidt avanceret akustisk teknik, for at det fungerer. På dine støjreducerende Bose-hovedtelefoner og øretelefoner er der eksterne mikrofoner, der registrerer lydene omkring dig, som f.eks. den irriterende blender eller støvsuger. Samtidig registrerer interne mikrofoner lyden inde i ørekanalen. På en brøkdel af et millisekund bruger hovedtelefonerne alle disse oplysninger til at producere et lige så kraftigt og modsatrettet signal for præcist at modvirke den eksterne støj – dvs. i bund og grund fjerne den. Hasta la vista, blender. Sayonara, støvsuger.

Alle støjreducerende produkter fra Bose kan isolere dig fra verden udenfor, men der er flere muligheder, der giver den ekstra fordel ved justerbar støjreduktion. Denne praktiske funktion giver dig mulighed for at bestemme, præcis hvor meget af verden udenfor du vil høre – som baristaen, der kalder dit navn, eller flypersonalet, der giver sikkerhedsinstruktioner før flyveturen. 

Faktisk giver Bose Noise Cancelling Headphones 700 og Bose QuietComfort® Earbuds dig mulighed for at tilpasse dine lydomgivelser med 11 forskellige støjreduktionsniveauer. Skru op for støjreduktionen for at neutralisere kaffekværne, blendere og snak på caféen. Minimer den, hvis du vil høre trafikken, når du er ude at løbe i byen. Eller vælg et niveau et sted midt imellem, der passer til dit humør. Og når du har brug for at sætte musikken på pause for at interagere med verden omkring dig, kan du bruge samtaletilstand. Med denne praktiske funktion kan du kort tale med en kollega, bestille en kop kaffe eller lytte til en meddelelse på flyet uden at skulle fjerne en øretelefon eller hovedtelefonerne. På øretelefonerne skal du blot trykke to gange på den venstre for at rulle gennem dine foretrukne indstillinger for støjreduktion. På hovedtelefonerne er der en knap på den venstre ørekop. Du kan også aktivere samtaletilstand via Bose Music-appen, hvis du foretrækker det.

QuietComfort® 35 trådløse hovedtelefoner II har tre niveauer af støjreduktion, som er nemme at skifte mellem. QuietComfort® 20 Acoustic Noise Cancelling hovedtelefoner giver dig funktionen Aware mode, som bruger hovedtelefonernes indbyggede mikrofon til at optage eksterne lyde, som du kan høre i dine hovedtelefoner ved et tryk på en knap – uden at tage dem af. Det er en ideel funktion for alle, der gerne vil tune ud, men som stadig skal kunne tune ind igen.

Stemmestyring

Alle kunne bruge en personlig assistent af og til. Når e-mailsene hober sig op, møderne fortsætter i det uendelige, og din kalender er bugnende fuld, kan en smule hjælp gøre en stor forskel. Heldigvis er Bose Noise Cancelling Headphones 700 og QuietComfort® 35 trådløse hovedtelefoner II begge optimeret til Google Assistent og Amazon Alexa*, som kan lette byrden ved at hjælpe dig med nogle af de små detaljer i hverdagen. Der skal kun en stemmekommando til for at tjekke dagens aftaler eller oprette en påmindelse om at hente rensetøjet efter arbejde. (Stemmekommandoer og -styring kan variere.)

Stemmeregistrering

Du arbejder hjemmefra og jonglerer med en præsentation til din kunde, videospil til dine børn og en velfortjent smoothie til dig selv. Takket være den enestående stemmeregistrering i Bose Noise Cancelling Headphones 700 behøver du ikke bekymre dig om larm og uro omkring dig, når du modtager et telefonopkald. Bose Headphones 700 har et banebrydende system med fire mikrofoner, der isolerer din stemme, mens baggrundsstøjen omkring dig elimineres. De er ikke kun førende inden for stemmeregistrering blandt Bose-hovedtelefoner, men også på markedet. Det betyder, at vigtige kunder ikke kan høre larmen fra blenderen eller dit barns sejrsråb, når det når en ny topscore. Du vil høre og blive hørt næsten, som hvis I havde en samtale ansigt til ansigt i et stille rum.

Og hvis det overhovedet er muligt at bringe stemmestyring op på næste niveau, er Bose Headphones 700 UC designet til at hjælpe dig med at arbejde bedre, uanset hvor din arbejdsplads er. Denne særlige version af Headphones 700 leveres sammen med Bose USB Link Bluetooth® modulet for at give en praktisk, forudparret trådløs oplevelse til konferenceopkald. Tilsammen er hovedtelefonerne og modulet certificeret til Microsoft Teams. De fungerer også sammen med Google Meet og er kompatible med Zoom. Så du kan afholde møder og samarbejde selvsikkert.

Ligesom begge versioner af Headphones 700 er mikrofonsystemet i Bose QuietComfort® Earbuds også designet til at hjælpe dig med at kommunikere klart til folk over telefonen og til din stemmeassistent. Men fordi øretelefoner er så meget mindre end ørekopper, er der færre mikrofoner til at klare opgaven. Så selvom stemmeregistreringen i QuietComfort® Earbuds ikke er på samme niveau som i Headphones 700, er den lige så god som eller bedre end i nogen anden helt ægte trådløse øretelefoner på markedet.

Berøringsknapper

Fordi vi er afhængige af vores smartphones til at gøre så mange ting for os, er vi konstant optaget af dem. Når det sker, bøjer vi hovederne nedad og afkobler os fra vores omgivelser – indtil nu. Med Bose Noise Cancelling 700 og Bose QuietComfort® Earbuds kan du styre dit indhold uden at se på – eller endda røre ved – din telefon.

Med en række enkle berøringer kan du besvare og afslutte opkald, justere lydstyrken, afspille og sætte indhold på pause, ændre støjreduktionsniveauer og meget mere.

Find det perfekte match

Dine hovedtelefoner bør føles lige så fantastiske, som de lyder. Find ud af, hvilken type hovedtelefoner der passer bedst til dig – og din livsstil.

Hvis trådløse over-the-ear-hovedtelefoner er et musthave, lægger Bose Noise Cancelling Headphones 700 og QuietComfort® 35 trådløse hovedtelefoner II sig om dine ører som et kram. Den justerbare hovedbøjle bidrager til at give en tæt forsegling rundt om ørerne uden at lægge pres på dit hoved.

Hvis du foretrækker det slankere design i en in-ear-løsning, kan du overveje Bose QuietComfort ® in-ear hovedtelefoner. Med ægte trådløse hovedtelefoner er der en fin balance mellem at have en øretelefon, der føles rigtig i øret, og at have en øretelefon, der føles stabil. Hvis øretelefonen er for blød, kan den mangle den struktur, den skal bruge for at blive på plads. Lige så slemt kan det være, hvis den er så stiv, at den aldrig falder ud, men så ubehagelig, at du ikke vil have den i. Efter flere års forskning i problemet har Boses ingeniører skabt StayHear™ Max øreproppen til Bose QuietComfort® Earbuds. Disse ørepropper er behagelige nok til at have på i timevis, men alsidige nok til at kunne bruges til stort set alle aktiviteter. 

QuietComfort® 20 Acoustic Noise Cancelling hovedtelefoner har StayHear+ ørepropper. For at give maksimal komfort spreder den kegleformede øreprop kontakten jævnt hen over øret og danner en blid forsegling, der bidrager til hovedtelefonernes fuldspektrede støjreduktion. De bedste støjreducerende øretelefoner sidder perfekt i dine ører, så du kan dyrke motion eller gå med hue uden problemer, når temperaturen falder.

Batterilevetid

Du er ved at sætte dig til rette til en lang flyvetur. Du ser frem til at slappe af og måske endda tage en lur, men der sidder en gruppe snakkesalige passagerer bag dig. Heldigvis har du dine støjreducerende hovedtelefoner med dig. Du fisker dem ud af din taske, tager dem på og læner dig derefter tilbage for at nyde et afslappende soundtrack. Og dog: Lige som du begynder at falde i søvn, dør batteriet, musikken stopper, og larmen bag dig vækker dig igen.

Det kan være besværligt at administrere batteriniveauet, og det er aldrig sjovt at vente på, at de er opladet. Heldigvis har Bose Noise Cancelling Headphones 700 og QuietComfort® 35 trådløse hovedtelefoner II uovertrufne batterier, der giver op til 20 timers kontinuerlig brug. Desuden leveres de med kabler, der er praktiske, når batteriet dør, og du ikke har tid til at oplade dem.

Bose QuietComfort® Earbuds giver op til 6 timers uafbrudt lyttetid. Når du ikke har dine øretelefoner på, skal du sørge for at opbevare dem i det trådløse opladningsetui. Når etuiet er fuldt opladet, har det nok strøm til at give øretelefonerne to ekstra fulde opladninger. Alt i alt er det en batterilevetid på op til 18 timer.

Et par sidste overvejelser

Hvad står øverst på listen, når det drejer sig om funktioner, du bare skal have i dine nye hovedtelefoner? Hvis der står "virkelighedstro lydoplevelse" eller "kraftfuld støjreduktion", vil almindelig fornuft pege dig i retning af en over-ear-løsning. Men lige nu genovervejer almindelig fornuft alvorligt sit synspunkt. Det skyldes, at Bose® QuietComfort Earbuds tilbyder lyd- og støjreduktion, der er lige så forbløffende som vores bedste over-ear-hovedtelefoner. Når det vigtige problem er løst, kan du frit tænke over, hvilken formfaktor der passer bedst til din livsstil.   

Uanset om du er en globetrotter, der gerne vil have en afslappende rejseoplevelse, en kontorarbejder, der behøver fred og ro, en sportsudøver, der bruger musik som brændstof, eller en pendler, der ønsker at skrue ned for omverdenens larm, har Bose den perfekte pasform og de perfekte funktioner til dig. Ved hjælp af oplysningerne i denne vejledning kan du afgøre, hvilken type lytter du er – og endnu vigtigere, hvilken type støjreducerende hovedtelefoner du har brug for.

* Stemmeassistenter er ikke tilgængelige i alle lande og kan variere. Tilgængelighed af stemmeassistenter til Boses smartprodukter.
Produkttilgængeligheden kan variere fra land til land


RELATEREDE PRODUKTER

  Du har valgt det maksimale antal produkter (4) til sammenligning.   Maksimum på 4 produkter nået   Du kan kun sammenligne lignende produkter.   Sammenlign kun lignende produkter.
(0)
Vælg 2 til 4 produkter at sammenligne
Nye hovedtelefoner, nye øretelefoner og den næste udvikling inden for lyd.
En tid til stilhed, en tid til lyd.
Vælg de bedste hovedtelefoner til dit løb