GØR MERE END BLOT AT LYTTE.
FØL HVERT ØJEBLIK.
Et certificeret istandsat produkt er blevet returneret til Bose af den ene eller anden årsag. Det er derefter blevet grundigt efterset, testet og repareret for at opfylde de samme høje kvalitetskrav til Bose-lyd som et nyt produkt. Udseendet er blevet nøje undersøgt. Produkter kan af og til have mindre, næsten usynlige skønhedsfejl. Alle istandsatte produkter har den samme garanti som nye produkter. Og er kun tilgængelige hos Bose. Der er begrænset lager.
Oversigt
Du vil ikke bare høre dine film, din musik og dit TV. Du vil mærke dinosaurens knusende fodtrin på skærmen, brølet fra publikum, når det undertippede hold vinder kampen, og det pumpende, rytmiske omkvæd i din yndlingssang. Derfor satte vi os for at designe verdens bedste soundbar, Bose Smart Soundbar 700 – Fornyet. Den slanke soundbar har en uovertruffen kombination af avanceret design og enestående lyd, og den er fyldt med teknologier, der udnytter den fulde kraft i hvert øjeblik af din underholdning. Og med indbygget Alexa skal du bare sige til, så er al din musik lige inden for rækkevidde.
Men det handler ikke kun om lyd – det handler også om oplevelsen.
UDFORSK FUNKTIONERNE






Lyder godt hvor som helst
ADAPTiQ-lydkalibrering optimerer den akustiske præstation til rummets unikke egenskaber – så du får den optimale lydoplevelse.
Klar stemmeregistrering
Et specialdesignet array med otte mikrofoner
leverer suveræn stemmeregistrering, så Alexa stadig kan høre dig, selv når musikken spiller højt.
QuietPort-teknologi
Soundbarens indfældede porte bruger et stykke absorberende skærm til at reducere støj, så du får mere lyd gennem en mindre åbning. Resultatet? Så godt som forvrængningsfri bas fra en slank profil.
Elegant lysbjælke
Er du ikke sikker på, at Alexa har hørt dig? En smart lysbjælke viser, når Alexa lytter, tænker eller taler.
PhaseGuide-teknologi
Den patenterede PhaseGuide-teknologi fungerer sammen med små transducere, så lyd fra alle retninger kanaliseres, og du får en hidtil uset rummelighed. Du vil føle, at lyden kommer fra steder uden for soundbaren.
Patenterede drivere
Specialdesignede lavprofiltransducere giver overlegen klarhed og opretholder samtidig et utroligt slankt design.
Med indbygget Google Assistent og Alexa i Bose Soundbar 700 kan du betjene din musik, få oplysninger og planlægge din dag uden at løfte en finger.* Du skal bare vælge din stemmeassistent for at begynde at lytte. Og med Alexa kan du endda foretage eller modtage opkald til Bose-smartprodukter, Amazon Echo-produkter og alle på din kontaktliste. Uden brug af hænder eller telefon og helt gratis.**
Men hvad nytter stemmestyring, hvis soundbaren ikke kan høre dig? Oplev suveræn stemmeregistrering fra et specialdesignet array med otte mikrofoner, der stadig kan høre dig, uanset hvor høj din musik er. Og en smart lysbjælke indikerer visuelt, når din stemmeassistent lytter, tænker eller taler. Og det bliver hele tiden bedre. Fremtidige softwareopdateringer vil give adgang til nye funktioner.
Er du træt af at forsøge at finde ud af, hvilken fjernbetjening der er knyttet til hvilken enhed? Det forstår vi. Derfor har vi udviklet en fjernbetjening, du rent faktisk gerne vil bruge. Bose Soundbar Universal Remote følger med, når du køber en soundbar, og giver dig mulighed for at styre al din underholdning ved et tryk på en knap. Den har seks forudindstillinger, og det er kun de knapper, du har brug for i situationen, som lyser, hvilket gør det endnu nemmere at finde dine favoritter.
MUSIK. LIGE SOM DU VIL HAVE DEN.
Når det drejer sig om, hvad du gerne vil lytte til, har du masser af muligheder. Med kompatibilitet med Wi-Fi, Bluetooth, indbygget Chromecast, Apple AirPlay 2 og Spotify Connect kan du streame trådløst – lige det, du har lyst til, præcis som du vil. Gennemse dine foretrukne musiktjenester, eller afspil hvad som helst fra dine mobilenheder. Hvis du kan hente det til dine enheder, kan du lytte til det via Bose Smart Soundbar 700. Musiktjenester kan variere.
Med Bose Music-appen kan du nemt gennemse al din musik på ét sted og uden problemer skifte mellem stationer, afspilningslister og tjenester. Og så er det en anden simpel måde at styre Bose Smart Soundbar 700 på. Det er nemt at oprette forudindstillinger med appen, så den musik, du elsker, kun er et enkelt tryk væk. Flere brugere kan også tilpasse deres oplevelse og indhold. Derudover gør appen opsætningen enkel og guider dig gennem hvert trin.
Vil du fyre lidt mere op for lyden? Tilføj mere.
Når du først hører Bose Smart Soundbar 700 – Fornyet, vil du forstå, hvorfor vi i årevis har været besat af at skabe den ultimative lydoplevelse. Men hvis du vil have lidt mere, kan du få mere, når som helst. Du skal blot tilføje det trådløse Bose Bass Module 700. Det er forskellen mellem at høre bassen og føle den buldre. Endnu mere? Kombiner den med Bose Surround Speakers 700 for at få vores bedste surroundsound, både hvad angår lyd og look.
Bose Smart Soundbar 700 – Fornyet er en del af Boses serie af smarthøjttalere og -soundbars. Og med indbygget Alexa-stemmestyring får du millioner af sange på kommando. Eller du kan styre det hele fra Bose Music-appen. Væk al din underholdning til live – musik, film og TV – i et hvilket som helst rum.
Specifikationer
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er et fornyet Bose-produkt?
Fornyede produkter er en god måde at nyde Bose-kvalitet på til en fantastisk pris. Et fornyet produkt er blevet returneret til Bose af den ene eller anden årsag.
Det er derefter blevet grundigt efterset, testet og repareret for at opfylde de samme høje kvalitetskrav til Bose-lyd som et nyt produkt. Udseendet er blevet nøje undersøgt. Produkter kan af og til have mindre, næsten usynlige skønhedsfejl. Alle fornyede produkter har den samme garanti som nye produkter. Og er kun tilgængelige hos Bose. Der er begrænset lager.
Hvordan adskiller Bose Smart Soundbar 700 sig fra Bose Solo 5 lydsystemet til TV?
Solo 5-systemet er primært konstrueret til at give bedre TV-lyd med vægt på dialog. Det forbedrer TV-lyden betydeligt og gør dialog mere forståelig. Solo 5-systemet omfatter ikke indbygget virtuel assistent-funktionalitet. Bose Smart Soundbar 700 gør det og meget mere – inklusive indbygget Amazon Alexa-stemmestyring. Den leverer et bredt lydbillede (meget bredere end soundbaren selv) og bringer din musik og dine film til live ved at omgive dig med lyd. Vil du høre lyd fra steder, hvor der ikke er nogen fysiske højttalere. Bose Smart Soundbar 700 inkluderer også ADAPTiQ-lydkalibreringsteknologi, der justerer soundbarens lyd, så den passer bedst muligt til dit rum, uanset lokalets form eller indretning. Så det altid lyder bedst.
Kan Bose Smart Soundbar 700 monteres på væggen?
Ja. Med det nye Bose Soundbar vægbeslag (ekstraudstyr) kan du montere soundbaren fladt på væggen.
Hvordan kører jeg ADAPTiQ-lydkalibreringssystemet med Bose Smart Soundbar 700?
ADAPTiQ er en del af den overordnede konfigurationsproces og kører gennem Bose Music-appen. Du bliver bedt om at køre ADAPTiQ, når du har downloadet Bose Music-appen og startet konfigurationen. Hvis du ikke kører ADAPTiQ under den indledende konfiguration – eller ændrer rummet væsentligt efter at have kørt ADAPTiQ første gang – kan du gå tilbage til appen og gøre det igen. Start ADAPTiQ, og følg anvisningerne i appen.
Hvordan tilslutter jeg en Bluetooth®-enhed med Bose Smart Soundbar 700?
Tryk og hold Bluetooth-kildeknappen nede på fjernbetjeningen i flere sekunder (lyset blinker på Bose Smart Soundbar 700-fjernbetjeningen). Sørg for, at din mobilenhed er i parringstilstand, og vælg derefter Bose Smart Soundbar 700 fra listen. Du kan også parre din mobilenhed med soundbaren vha. Bose Music-appen.
Hvilken type fjernbetjening følger med Bose Smart Soundbar 700?
Bose Smart Soundbar 700 leveres med en ny baggrundsbelyst universalfjernbetjening. Ubrudt synslinje mellem fjernbetjeningen og soundbaren er ikke påkrævet, da den ikke benytter IR. I stedet bruger fjernbetjeningen Bluetooth Low Energy til at kommunikere med soundbaren, og soundbaren udsender derefter IR-kommandoer for at betjene dine andre enheder.
Hvordan tilslutter jeg Bose Smart Soundbar 700 til mit TV?
Den nemmeste måde at tilslutte Bose Smart Soundbar 700 er via det medfølgende HDMI-kabel til dit TV. Hvis dit TV har et HDMI-ARC eller HDMI-eARC-stik, skal du bruge dette stik. Hvis dit TV ikke har et HDMI-stik, skal du tilslutte din Bose Smart Soundbar 700 til TV'et via et optisk kabel (følger med din Bose Smart Soundbar 700).
Hvordan betjener jeg andre enheder med fjernbetjeningen til Bose Smart Soundbar 700?
Der er to måder, hvorpå du kan betjene andre enheder: HDMI-CEC og IR. Soundbaren kan muligvis betjene tilsluttede enheder (TV, Blu-ray Disc™-afspiller, spillekonsol) via HDMI-CEC. På den måde kan du tænde for andre enheder og betjene dem med fjernbetjeningen til soundbaren uden behov for programmering. Det muliggør også adgang til underholdning med et enkelt tryk, så du kan tænde for flere enheder og vælge en indgang med et tryk på en knap. Det er dog ikke alle enheder, der reagerer på disse kommandoer. Det drejer sig især om kabel- og satellitbokse, som måske ikke reagerer på HDMI-kommandoer. Kunden kan stadig betjene enheder, der ikke reagerer på HDMI-kommandoer, ved at programmere Bose Soundbar Universal Remote (følger med Bose Smart Soundbar 700).
Hvilke retningslinjer for placering bør overvejes for at sikre optimal lyd fra Bose Smart Soundbar 700?
Bose Smart Soundbar 700 anvender reflekterende overflader til at levere en fyldig hjemmebiografoplevelse. For at sikre optimal lyd bør soundbaren placeres lige langt fra hver sidevæg og i midten foran TV'et. Der bør ikke placeres nogen genstande foran soundbaren, og den bør heller ikke anbringes i et kabinet, da dette vil resultere i et begrænset lydfelt.
Kan kildeenheder som en kabelboks, iPod, spillekonsoller osv. tilsluttes direkte til Bose Smart Soundbar 700?
Nej. Alle kilder skal tilsluttes TV'et, og derefter skal der etableres en enkelt forbindelse (via HDMI eller optisk kabel) fra TV'et til soundbaren.
Kan jeg foretage eller besvare opkald fra Bose Smart Soundbar 700?
Ja. Med Alexa kan du foretage eller modtage opkald direkte til andre Bose-smartprodukter, Amazon Echo-produkter og alle på din kontaktliste. Du skal blot sige "Alexa, ring til mor" for at foretage et opkald. Eller sige "Alexa, svar" for at tage imod et opkald. Du behøver ikke din telefon for at foretage eller tage imod et opkald, og det er gratis. Ved opkald til produkter skal begge parter dog have denne funktion sat op for at kunne bruge og have forbindelse til Wi-Fi.
I øjeblikket fungerer Amazon Alexa med QC35 hovedtelefoner II, Headphones 700, Home Speaker 300, Smart Speaker 500, Portable Smart Speaker, Smart Soundbar 300, Soundbar 500 og Smart Soundbar 700.
Kan jeg bruge mine forudindstillinger for streamet musik fra Bose Music-appen til Bose Smart Soundbar 700?
Ja. Bose Smart Soundbar 700 anvender forudindstillinger via Bose Music-appen og fjernbetjeningen.
Hvilke musiktjenester kan jeg få adgang til fra Bose Smart Soundbar 700?
Bose Smart Soundbar 700 kan afspille musik direkte via Wi-Fi fra Spotify, Pandora®, TuneIn, iHeartRadio™, Amazon Music, SiriusXM og Deezer. Alexa er tilgængelig på Bose Smart Soundbar 700, hvilket muliggør stemmestyring af Spotify, Pandora®, TuneIn, iHeartRadio™, Amazon Music, SiriusXM, Deezer og Audible. Den er kompatibel med Apple AirPlay 2, så du har adgang til Apple Music. Andre tjenester kan tilgås ved at afspille fra en enhed ved hjælp af en Bluetooth-forbindelse. Musik- og stemmetjenester kan variere.
Hvad kan jeg gøre med min stemmeassistent på Bose Smart Soundbar 700?
Det er ikke muligt at levere en udtømmende liste over understøttede funktioner, da Google Assistent og Alexa er under konstant udvikling. Men integrationen af stemmestyring med den nye serie af smartprodukter fra Bose understøtter langt de fleste funktioner, herunder musikafspilning, styring af Smart Home-enheder, indstilling af timere og alarmer samt generelle anmodninger om oplysninger. Prøv det, sig “Hey Google” eller “Alexa”, og stil et spørgsmål.
Kan man mikse og matche de forskellige trådløse moduler og soundbars?
Ja. Bose Soundbar 500, Bose Smart Soundbar 700, Bose Smart Soundbar 300 og Bose Bass Module 500 og Bose Bass Module 700 bruger alle de samme trådløse protokoller og kan blandes og matches (f.eks. kan en Bose Smart Soundbar 700 parres trådløst med Bose Bass Module 500, eller Bose Soundbar 500 kan parres med Bose Bass Module 700). Det designsprog og de materialer, der er brugt til Bose Soundbar 500 og Bose Smart Soundbar 700, er imidlertid beregnet til at supplere produktet i samme klasse (f.eks., Bose Soundbar 500-produkter sammen og Bose Smart Soundbar 700-produkter sammen). Så glasset på Bose Smart Soundbar 700-produkterne passer bedre sammen, end hvis du sætter et Bose Soundbar 500-produkt sammen med et Bose Smart Soundbar 700-produkt.