NYE PRODUKTER ER LANDET! TJEK DEM UD.

16. maj 2019 — Bose annoncerer lanceringen af Frames, et banebrydende produkt der forener stilfulde solbriller i høj kvalitet, trådløse hovedtelefoners funktioner og verdens første audio augmented reality platform – samlet i et produkt. Med introduktionen af fremtidens mobile lyd i det mindste, tyndeste og mest lette Bose-system nogensinde, flytter Frames mikroakustik og stemmestyring til helt nye højder. Med et proprietært open-ear design kan Frames streame musik og information, besvare og foretage telefonopkald samt tilgå virtuelle assistenter – samtidig med at playlister, underholdning og samtaler holdes private.

“Bose Frames er både revolutionerende og praktiske,” fortæller Mehul Trivedi, direktør for Bose Frames. “De fungerer som og ligner klassiske solbriller – indtil du tænder dem. Og så er du tilkoblet din mobil, dine kontakter og internettet med alt dets lydbaserede indhold. Præcist som hovedtelefoner. Du finder ikke noget, du kan sammenligne dem med – de er banebrydende, du er nødt til at se, prøve og høre.”

Bose Frames er solbriller

Bose Frames fås i to tidløse designs – firkantede og vinklede eller runde og lidt mindre. Begge beskytter mod op til 99% af UVA/UVB-stråler og har ensartede tonede glas og signifikante stel – inklusive forgyldte stålhængsler og opladningsstifter. De er slidstærke og vejer kun 45 gram – standard for kategorien. Hvert element er stilrent, moderne og minimalistisk. I deres formgivning, pasform og følelsen af at have dem på, minder de om verdens mest ikoniske briller.

Bose Frames er et personligt lyd-device

Bose Frames fungerer som rigtige trådløse hovedtelefoner – med en udformning der trodser størrelsens begrænsninger for en god lytteoplevelse. En mikroskopisk, papirtynd akustisk konstruktion er fejlfrit placeret i hver brillestang – i stedet for i en øreprop eller et medfølgende element – for at levere diskret, imponerende lyd til brugeren – og ingen andre. Til touch- og stemmestyring er en ultralille mikrofon og multifunktionsknap indlejret i højre brillestang og muliggør funktionerne tænd/sluk og pardannelse, Siri og Google Assistant, opkald og kommandoer, eller til at pause og springe musiknumre over. Bose Connect-appen tilbyder allerede nu ekstra features, og softwareopdateringer til nye features er på vej – som Bose AR.

Bose Frames er en Audio AR wearable

Bose Frames er AR-kompatible – det første kommercielle produkt indlejret med Bose audio augmented reality platform. I modsætning til andre AR-briller og platforme ændrer Bose AR ikke, hvad du ser, eller anvender en linse eller et mobilkamera til at overlejre objekter i dit synsfelt. I stedet ved den, hvor du er, og hvad du står overfor ved hjælp af en 9-akset head motion sensor og GPS fra din iOS- eller Android-enhed – og tilføjer automatisk et lag lyd, der forbinder tiden og stedet med uendelige muligheder for rejse, læring, underholdning, spil og meget mere. Det hele er tilgængeligt ved blot at lytte – øjnene åbne, hovedet løftet og hænderne frie. Og med Bose AR-oplevelser under udvikling, er det snart på vej til Bose Frames.

Batteri og opbevaring

Bose Frames anvender litiumbatterier, der oplades med et medfølgende pogo-pin opladningskabel. Ved et gennemsnitligt lydniveau leverer de op til 3,5 timers afspilning og klarer op til 12 timer på standby. På mindre end to timer er de fuldt genopladede. Til rengøring og opbevaring medfølger en klud/pose og et beskyttelsesetui.

Detaljer og tilgængelighed – Frames og Bose AR

Bose Frames fås i mat sort og to universelle styles – den større (Alto) og mindre (Rondo). De sælges til 1,999.00 DKK med Bose Frames Lens Collection, ikke-polariserede og polariserede linser, til henholdsvis 209.00 DKK og 289.00 DKK. Bose Frames vil være tilgængelige hos autoriserede Bose-forhandlere og på Bose.dk fra den 31. maj. Bose AR apps kan findes i Bose Connect appen og iOS App Store.

Om Bose

Bose Corporation blev grundlagt i 1964 af Dr. Amar G. Bose, professor ved Massachusetts Institute of Technology. I dag drives firmaet ud fra de oprindelige principper baseret på investering i langtidssigtet forskning med ét fundamentalt mål for øje: at udvikle nye teknologier med reelle fordele for vores kunder. Boses innovationer strækker sig over årtier og industrier, og virksomheden skaber og transformerer produkter inden for lyd og flere andre felter. Boses produkter til hjemmet, til bilen, på farten og i det offentlige rum er blevet ikoniske og har været med til at ændre vores måde at lytte til musik.

Bose Corporation er en privatejet virksomhed. Dens skaberånd, passion for kvalitet og engagement i ekstraordinære oplevelser kan findes verden over – alle de steder hvor Bose gør forretning.

###