NYE PRODUKTER ER LANDET! TJEK DEM UD.

6. februar 2018


OPLEV EN HELT NY STANDARD FOR TRÅDLØSE SPORTSHOVEDTELEFONER MED SOUNDSPORT FREE

6. februar 2018 – Bose lancerer en opdatering til deres serie af hovedtelefoner. De fuldstændig trådløse SoundSport® Free hovedtelefoner tilbyder en helt igennem fantastisk mulighed for musik til træning og motion – fra to små fantastiske ørepropper. De nye SoundSport Free hovedtelefoner er i handlen fra den 7. februar til en vejledende udsalgspris på kr. 1.699,00

“SoundSport Free er det tætteste man kommer på det, som folk altid har ønsket sig i en sportshovedtelefon - en løsning pakket med teknologi, skåret ned til to robuste ørepropper med uovertruffen komfort og stabilitet, der forbliver tilkoblede og har fantastisk lyd,” siger Brian Maguire, direktør for Bose on-the-go produkter.

SOUNDSPORT FREE HOVEDTELEFONERNE

SoundSport Free hovedtelefonerne er indfrielsen af målsætningen om at skabe et produkt, hvor størrelse, præstation, kraft og stabilitet går op i en højere enhed – i et trådløst design, dedikeret til træning og motion.

Hver øreprop vejer kun 18 gram inklusive den fleksible StayHear®+ vinge og måler beskedne 3,1 cm i højden og 3 cm i dybden. De huser et nyt antennesystem for at opretholde en stærk og pålidelig forbindelse mellem hinanden og telefonen eller den tablet, de er parret med – uanset om enheden er 10 meter væk, i din lomme, sportstaske eller rundt om armen. SoundSport Free leverer op til 5 timers kraftfuld, klar musik uden knas og knitren i kraft af kombinationen af en akustisk indpakning i miniformat, inklusiv Bose digital signal processing, lydoptimeret EQ og et genopladeligt litium-ion-batteri.

SoundSport Free hovedtelefonerne er skabt til intens og fokuseret træning og motion. StayHear®+ Sport ørepropper sikrer en stabil pasform, der giver timelang komfort. De er hårdføre og bygget til at vise udholdenhed, og med en IPX 4 rating modstår de vand og sved året rundt, uanset om du er indendørs eller udendørs. Og de gør det nemt at bruge din telefon og dens virtuelle assistent – du skal blot trykke en enkelt gang på højre øreprop.

SoundSport Free hovedtelefonerne er lige til at tage i brug og nemme at finde, og de har en fantastisk højglans-finish. Ørepropperne holdes magnetisk på plads i opladningsetuiet, der samtidig fungerer som opbevaringsplads og tilbyder yderligere to hele opladninger, der giver op til 10 timers yderligere batterilevetid. Når de ikke er pakket ned, vil en ny feature - ’Find My Buds’ - i Bose Connect app’en angive tid og sted, hvor de sidst blev brugt, så de hurtigt kan lokaliseres.

FARVER OG TILGÆLGELIGHED

SoundSport Free hovedtelefonerne fås i tre farver; sort, midnatsblå og citrongul samt lys orange og midnatsblå. SoundSport Free hovedtelefonerne vil være tilgængelige via Bose.dk og hos autoriserede Bose-forhandlere.

OM BOSE

Bose Corporation blev grundlagt i 1964 af Dr. Amar G. Bose, professor ved Massachusetts Institute of Technology. I dag drives firmaet ud fra de oprindelige principper baseret på investering i langtidssigtet forskning med ét fundamentalt mål for øje: at udvikle nye teknologier med reelle fordele for vores kunder. Boses innovationer strækker sig over årtier og industrier, og virksomheden skaber og transformerer produkter inden for lyd og flere andre felter. Boses produkter til hjemmet, til bilen, på farten og i det offentlige rum er blevet ikoniske og har været med til at ændre vores måde at lytte til musik.

Bose Corporation er en privatejet virksomhed. Dens skaberånd, passion for kvalitet og engagement i ekstraordinære oplevelser kan findes verden over – alle de steder hvor Bose gør forretning.

###

Pressemeddelelse som PDF