NYE PRODUKTER ER LANDET! TJEK DEM UD.

DE BEDSTE TRÅDLØSE UDENDØRSHØJTTALERE TIL ALLE DINE EVENTYR I DET FRI

Uanset om du er en hårdfør friluftsentusiast eller mester i gadefester, findes der en bærbar Bluetooth®-højttaler, der passer til dine behov.

Når vejret er dejligt, er det tid til at nyde naturen. Duften af burgere på grillen, en kilometerlang udsigt over en bjergtop eller varmen fra solen, der rammer dit ansigt på en romantisk skovtur – de øjeblikke fortjener alle en baggrundssang, der vækker sanserne på samme måde. Uanset om du er en hårdfør eventyrer eller grillmester i baghaven, har Bose de bedste bærbare trådløse højttalere til alle dine udendørsbehov.

Bose Portable Smart Speaker på et bord udendørs

BOSE PORTABLE SMART SPEAKER

Perfekt til en grillaften i baghaven

Der er ikke noget bedre end at fyre op i grillen og invitere dine bedste venner. Som nabolagets bedste vært varetager du mange roller: grillmester, hyggespreder og festens DJ. Du skal bruge en højttaler, der passer til det hele. Med Bose Portable Smart Speaker får du kraften og alsidigheden fra en trådløs højttaler til hjemmet, en bærbar Bluetooth®-højttaler og en stemmestyret højttaler i ét produkt. Din baghave har aldrig lydt så godt. 

SoundLink Revolve+ Bluetooth højttaler på et bord

SOUNDLINK REVOLVE+ II BLUETOOTH® HØJTTALER

Det romantiske tilbud

Der er få ting, der er mere romantiske end at snuppe en picnickurv og et tæppe med på en romantisk date med din kæreste. Inden du går ud af døren med kurven i den ene hånd, så grib fat i håndtaget på Revolve+ II med den anden. Denne trådløse udendørshøjttaler er udviklet med kraftfuld 360° lyd, som vil indhylle din skovtur i sommersange, og med op til 17 timers batterilevetid holder den hele dagen. En picnic kan være en smule rodet, og der kan jo ske uheld, så hvis du kommer til at spilde lidt vin på højttaleren, så bare rolig – Revolve+ II er vandafvisende, og lidt spildt vin ødelægger ikke stemningen.

SoundLink Micro Bluetooth højttaler monteres på et cykelstyr

SOUNDLINK MICRO BLUETOOTH HØJTTALER

Cyklistens bedste ven 

Der er et tidspunkt i løbet af enhver træning, hvor dine ben føles som bly, dit hjerte hamrer, og dine lunger er desperate efter luft. I sådanne situationer har alle brug for ekstra motivation – f.eks. i form af den perfekte afspilningsliste. Uanset om du kører i vildt terræn eller på vejen, er denne lille udendørshøjttaler med stor lyd perfekt til ethvert behov. SoundLink Micro kan klipses på en rygsæk eller et styr for at få et let, trådløst soundtrack i høj kvalitet til cykelturen. Du lader ikke en smule regn forhindre dig i at køre ud, og det bør heller ikke stoppe din musik. Denne bærbare, vandtætte højttaler er dækket med silikonegummi, så den kan klare de fleste strabadser sammen med dig. 

Polarhvid SoundLink Color Bluetooth højttaler II på et bord

SOUNDLINK COLOR BLUETOOTH HØJTTALER II

Lyden af sommer

Når du tager til stranden, medbringer du de vigtigste ting: solcreme, badehåndklæder og en god bog. SoundLink Color Bluetooth højttaler II er din nye musthave på stranden, som både kan klare sandet og indhylle dig i afslappende, drømmende strandvibes. Denne udendørshøjttaler vejer mindre end et vådt håndklæde og holder hele dagen med et genopladeligt litium-ion-batteri, der giver op til 8 timers spilletid. SoundLink Color II kan hurtigt blive din uundværlige strandmakker, da den er vandbestandig og har en lydkvalitet, der er lige så sprød som lyden af de brusende bølger. 

S1 Pro-systemet på et bord i en baghave under en fest

S1 PRO-SYSTEMET

Gadefest for fuld udblæsning

Årstiderne kendetegnes af de minder, vi skaber. Sommerfester inden skolen starter igen, skønne havebryllupper og familiesammenkomster. Når man samler dem, man holder af, skabes der historier, som vil blive genfortalt og delt gennem årene. S1 Pro-systemet er den største og mest kraftfulde batteridrevne Bluetooth®-højttaler til alle store udendørsbegivenheder. Bliv hørt tydeligt ved hjælp af mikrofonstikket, bevis, at du er familiens bedste DJ med trådløs Bluetooth-streaming, eller lad det lokale band spille løs. Denne bærbare højttaler sikrer, at alle begivenheder bærer præg af professionalisme og høj kvalitet. 

Livet er uforudsigeligt

Når du holder fest eller er på vej ud på et eventyr i det fri, kan vejret tage en drejning, eller den fætter, du ikke inviterede, kan komme anstigende. Men med en bærbar trådløs Bose-højttaler kan du sikre, at den gode stemning ikke bliver brudt, selvom der opstår små bump på vejen.