NYE PRODUKTER ER LANDET! TJEK DEM UD.
Butikker Indkøbsvogn

Bose® Solo lydsystemer til TV

Hvorfor bør du opdatere dit system?

Dit Bose Solo lydsystem til TV er designet til at fungere i mange år. Opdatering af systemet sikrer, at det fungerer optimalt.

Det har du brug for: En USB-nøgle med minimum 10 MB ledig plads.

Til dig, der før har foretaget en Bose-opdatering: Sørg for, at alle filer med filtypenavnet *.bos er fjernet fra flashdrevet, inden du starter processen.

Minimumssystemkrav

Windows-brugere:

  • 300 MHz-processor (1 GHz for Vista) 32 eller 64 bit
  • 128 MB RAM (Windows XP); 512 MB (Vista Home Basic); 1 GB (andre Vista-udgaver og Windows 7 32 bit); 2 GB (Windows 7 64 bit)
  • Internetforbindelse
  • 30 MB ledig harddiskplads
  • USB 1.1- eller 2.0-port

Mac-brugere:

  • OS v10.5 (Leopard), v10.6 (Snow Leopard) eller OS v10.7 (Lion)
  • Intel-baseret processor
  • 512 MB RAM (Leopard); 1 GB (Snow Leopard)
  • Internetforbindelse
  • 40 MB ledig harddiskplads
  • USB 1.1-, 2.0- eller 3.0-port

Skridt, der skal udføres

Opdateringsprogrammet skal bruge oplysninger fra dit Bose® Solo lydsystem til TV (serienummeret og softwareversionen), for at det kan foretage den korrekte opdatering.

1. For at kunne hente disse oplysninger skal du først tænde dit Bose® Solo lydsystem til TV. Den grønne LED på systemet skal lyse konstant (den må ikke blinke).

2. Tag nu din USB-nøgle, og sæt den ind i stikket, der er mærket "Service", på bagsiden af systemet. Den grønne lampe bør nu skifte til gul og blinke i flere sekunder for derefter at slukkes. Hvis indikatorlyset på systemet ikke ændres, efter at du har indsat USB-nøglen, skal du fjerne den og sætte den ind igen.

3. Når lyset slukker, fjerner du USB-nøglen. Oplysningerne om dit Bose® Solo lydsystem til TV er nu tilgængelige på USB-flashdrevet.

4. Tilslut nu flashdrevet til computeren, og fortsæt softwareopdateringen ved at klikke nedenfor.

5. Kør programmet.

Windows:

  • I vinduet Filoverførsel skal du klikke på Kør eller Gem.
  • Hvis du vælger Kør, skal du klikke dig gennem dialogboksene for at gennemføre opdateringen.
  • Hvis du vælger Gem, skal du vælge en placering, hvor filen (Bose_Update_Application.exe) skal gemmes. Start derefter programmet fra harddisken, og klik dig gennem dialogboksene for at gennemføre opdateringen.

For Windows-brugere:
Hvis du har flere brugerkonti på computeren, bliver du muligvis bedt om at indtaste administratoroplysninger for at køre programmet.

Mac:

  • Vent, mens computeren henter filen. Den vises på skrivebordet som et harddiskikon.
  • Der bør åbnes et vindue. Træk opdateringsfilen til skrivebordet som vist (hvis vinduet ikke åbnes, skal du dobbeltklikke på ikonet).
  • Start opdateringsprogrammet fra din computer, og klik dig gennem dialogboksene for at gennemføre opdateringen.

6. Nu, hvor opdateringen er blevet gemt på USB-drevet, skal du fjerne USB-drevet fra computeren og vende tilbage til dit Bose® Solo lydsystem til TV for at foretage opdateringen. Sørg igen for, at der er strøm på dit system, og at det grønne lys på systemet lyser konstant.

 7. Sæt USB-drevet i det stik, der er mærket "Service". Opdateringen starter automatisk, og lyset skifter fra klar grøn til klar gul og blinker kort med nogle sekunders mellemrum.

8. Det tager et par sekunder at gennemføre opdateringen. Lampen på Bose® Solo lydsystemet til TV slukkes, og en hørbar piben angiver, at opdateringen er gennemført.

9. Når indikatoren er slukket, og der høres en piben, skal du fjerne USB-drevet fra dit Bose® Solo lydsystem til TV. Systemet vender tilbage til dets normale funktion, så snart USB-drevet er fjernet, og systemet tændes.

Fejlfinding

Prøv følgende, før du starter opdateringsprogrammet igen:

Når du downloader opdateringen fra internettet:

  • Kontrollér, at din internetforbindelse fungerer korrekt.
  • Programmet skal kende nogle specifikke oplysninger om dit Bose® Solo lydsystem til TV. For at hente disse oplysninger skal du først indsætte den valgte USB-nøgle i stikket, der er mærket "Service", på bagsiden af systemet. Den grønne lampe bør nu skifte til gul og blinke i flere sekunder for derefter at slukkes. Når lampen slukker, skal du fjerne flashdrevet og oprette forbindelsen til computeren.
  • Vent, indtil computeren beder dig om at fjerne USB-nøglen

Mens du opdaterer dit Bose® Solo lydsystem til TV:

Sørg for, at dit system er tilsluttet en stikkontakt og er tændt, og at den grønne LED på systemet lyser konstant, inden du sætter USB-drevet i.

Hvis du ser en rød LED på Bose® Solo lydsystem til TV under opdateringen, skal du fjerne nøglen fra systemet, trække ledningen ud af stikket på væggen i et minut, og derefter sætte det i igen. Sørg for, at systemet er tændt (og viser en klar grøn LED), og indsæt nøglen igen.

Hvis problemet fortsætter, skal du kontakte Boses kundeservice.

Menuen Hjælp

Menuen Hjælp er tilgængelig under hele opdateringsprocessen. I menuen Hjælp har du adgang til:

  • Licensaftale: Læs licensaftalen.
  • Systeminformation: Få vist oplysninger om den aktuelle version af softwaren til Bose® Solo lydsystem til TV samt oplysninger om computeren og operativsystemet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er formålet med opdateringsprogrammet til Bose® Solo lydsystemet til TV?

Dette opdateringsprogram muliggør en enkel, øjeblikkelig softwareoverførsel direkte fra Bose til din computer og derefter til Bose® Solo lydsystemet til TV.

Hvorfor kan jeg få brug for at opdatere softwaren til mit Bose® Solo lydsystem til TV?

Opdatering af softwaren sikrer, at systemet fungerer optimalt.

Kan dette gøres på en pc eller en Mac?

Ja. Computeren, som bruges til opdateringen, skal opfylde de minimumskrav til systemet, som findes på webstedet for download.

Vil denne opdatering på nogen måde påvirke min computer?

Kun midlertidigt. Mens programmet kører, opretter og bruger det midlertidige filer. Når programmet er færdigt og lukket, fjerner det alle midlertidige filer inklusive selve programmet.

Hvilken type flashdrev skal jeg bruge?

Du kan bruge næsten alle USB-nøgler med mindst 10 MB ledig plads. En USB-nøgle, der vises som enten en harddisk eller en "sammensat enhed", fungerer ikke. Nøglen skal være formateret til FAT eller FAT32.

Skal flashdrevet være tomt?

Nej. Hvis du har andre filer på nøglen, påvirkes de ikke af opdateringen. Hvis du tidligere har kørt en Bose-opdatering med dette flashdrev, skal du imidlertid sørge for, at alle filer med filtypenavnet *.bos er fjernet, inden du starter opdateringsprocessen.

Hvor lang tid tager opdateringen?

Det bør kun tage nogle få minutter for din pc at downloade opdateringen fra Bose. Det tager kun et par sekunder at køre opdateringen på dit Bose® Solo lydsystem til TV.

Hvor er USB-forbindelsen placeret på mit Bose® Solo lydsystem til TV?

Den sidder på bagsiden af systemet og er mærket "Service".