KAN AFSENDES OM 1-2 HVERDAGE MED 90 DAGES RISIKOFRI PRØVEPERIODE OG GRATIS STANDARDLEVERING FOR ORDRER TIL KR 345 ELLER MERE

Opladning af sleepbuds og etui

Opladning af etui

Det batteridrevne opladningsetui opbevarer og oplader dine sleepbuds, når du ikke bruger dem. Når etuiet er afladet, kan det tage op til tre timer at oplade det helt igen. Hvis dine sleepbuds sidder i etuiet, kan det variere, hvor lang tid opladningen tager. Når etuiet er fuldt opladet og kører på batteristrøm, kan du oplade dine sleepbuds helt en gang. En enkelt opladning af dine sleepbuds giver op til 16 timers brug.

Inden genopladning skal du sørge for, at dine sleepbuds har stuetemperatur, dvs. mellem 5 °C og 45 °C. Du kan bruge alle kompatible USB-strømkilder til opladning af etuiet. For bedste ydelse skal du dog bruge den medfølgende USB-strømkilde.

Sæt den lille ende af USB-kablet i USB-stikket på bagsiden af opladningsetuiet

Sæt den anden ende i USB-strømforsyningen

Sæt USB-strømforsyningen i en stikkontakt. Hvis nødvendigt skal du tilslutte den AC-strømadapter, der passer til din region

Opladning af sleepbuds

Dine sleepbuds oplades, mens de er i etuiet. Det kan tage op til otte timer at oplade dine sleepbuds helt. En fuld opladning af dine sleepbuds giver op til 16 timers brug.

Lad opladningskontakterne på den højre sleepbud flugte med opladningsbenene på højre side af etuiet

Placer dine sleepbuds i etuiet, så de klikker på plads magnetisk. Opladningsindikatoren for den højre sleepbud blinker hvidt

BEMÆRK: Hvis opladningsindikatoren ikke blinker hvidt, når du lægger din sleepbud i etuiet, kan den være blevet placeret forkert, eller etuiets batteri kan være løbet tør. Genplacer dine sleepbuds i etuiet, og oplad så etuiet.

Gentag disse trin for at oplade den venstre sleepbud

Vent, til dine sleepbuds' opladningsindikatorer begynder at blinke langsomt hvidt, og luk derefter etuiet

Sådan kontrollerer du etuiets batteriniveau

Åbn låget på opladningsetuiet. Batteriindikatorerne i etuiet angiver følgende:

• ○ ○ ○ ○0-20 %
• • ○ ○ ○20-40 %
• • • ○ ○40-60 %
• • • • ○60-80 %
• • • • •80-100 %

Under opladningen blinker den senest tændte batteriindikator hvidt. Alle batteriindikatorer lyser hvidt, når opladningsetuiet er fuldt opladet.

Hvis etuiet ikke er forbundet til strøm, slukker indikatorerne efter 30 sekunders inaktivitet.

Opladningsindikatorer på sleepbuds

Opladningsindikatorerne til dine sleepbuds er placeret på indersiden af opladningsetuiets kant.

Langsomt pulserende hvidt
Opladning
lyser konstant hvidt
Fuldt opladet

Batteribeskyttelse

Funktionen til batteribeskyttelse sparer på batterierne i dine sleepbuds, når batteriet i etuiet er ved at løbe tør for strøm. Dine sleepbuds slukker, når de er blevet efterladt i et etui med et afladet batteri i en uge.

Gør følgende for at vække dine sleepbuds:

  • Slut etuiet til strøm
  • Læg dine sleepbuds i etuiet
  • Vent, indtil dine sleepbuds' opladningsindikatorer blinker langsomt hvidt, og luk derefter etuiet
  • Åbn etuiet, afvent, at dine sleepbuds' opladningsindikatorer blinker langsomt hvidt igen, og fjern dem derefter fra etuiet

Var disse oplysninger nyttige?

Great, thanks for the feedback. Please feel free to share additional comments below.
Vi er kede af, at denne side ikke levede op til dine forventninger. Fortæl os om din oplevelse, og/eller hvad vi kan gøre bedre.
Send
Tak, vi sætter pris på din feedback