Forsendelse vil være tilgængelig om 1-2 hverdage, med en risikofri prøveperiode på 90 dage og gratis standardforsendelse

Bose Noise-Masking Sleepbuds™

Til vores noise-masking sleepbuds™-kunder

I juni 2018 lancerede vi, efter en vellykket test med tusindvis af Indiegogo-støtter, vores noise-masking sleepbuds™. Vores vision var dristig, og vi var aldrig i tvivl om, hvad vi forsøgte at opnå og hvorfor. Vi ville gøre noget for de millioner af mennesker, der kæmpede for at falde i søvn og sove uforstyrret.

Vi vidste, at vores løsning var så teknisk kompleks, at vi ville være nødt til at foretage store investeringer, skaffe specielle komponenter og opnå flere gennembrud. Vi vidste, at vi forsøgte at udrette noget, der ikke var udrettet før. Men vi var aldrig i tvivl – det ville være det hele værd. Fordi vi gerne vil hjælpe jer. Det vil vi stadig. Det vil vi altid. Og mange af jer har vi hjulpet. I har fortalt os, at sleepbuds™ har givet jer mulighed for at få jeres første gode nats søvn i årevis, og at I ikke kan forestille jer at afslutte dagen uden dem.

Men nogle af jer har haft en meget anderledes oplevelse.

I har rapporteret om problemer med, at jeres sleepbuds™ ikke kunne lade helt op, at de slukkede uventet eller begge dele. Og I har fortalt os om det. Vi har hørt jer. Vi har læst jeres opslag. Vi har dokumenteret jeres opkald. Vi har skilt de produkter ad, I har returneret til os, og erstattet dem med nye produkter, nogle gange mere end én gang. Vi har også utrætteligt undersøgt hovedårsagen sammen med et team dedikeret udelukkende til denne opgave. Baseret på, hvad vi vidste, mente vi, at software- og firmwareopdateringer kunne løse problemerne. Men der har fortsat været fejl, og for nylig er antallet steget. Det fik os til at se nærmere på hvert enkelt stykke hardware. Og vi fandt ud af, at selvom det batteri, vi har valgt, fungerer sikkert, så fungerer det ikke så konsekvent eller forudsigeligt, som det burde for at leve op til vores standarder.

Derfor afbryder vi produktionen af sleepbuds™. Vi vender tilbage til forskningsstadiet, fordi vi har forpligtet os til at gøre vores vision til virkelighed. Men i dag lægger vi ud med noget, der er vigtigere – at gøre alt, hvad der skal til for at gøre det godt igen.

Som altid står vi bag vores produkter og opfylder vores sleepbuds™-garanti. Vi har også et tilbud til alle vores sleepbuds™-kunder: Du kan returnere dit produkt og få det fulde beløb retur indtil 31. december 2019. Se nedenfor for at finde links til flere oplysninger eller kontaktoplysninger til servicemedarbejdere i dit område.

Endelig har vi i mere end 50 år udført omfattende forskning for at udrette ting, som ingen nogensinde havde troet mulige. Hver gang har vi gjort det for at gøre livet bedre for jer. Når vi har udfordret konventionen, er det ikke altid lykkedes. Nogle gange har vi fejlet. Nogle gange, på trods af vores omhu, er tingene gået galt. Og vores allerværste dage har været, når det har påvirket jer. Intet kan måle sig med det.

Vi er kede af at skuffe jer, og vi er kede af ikke at have kommunikeret mere tydeligt undervejs. Vi havde gode intentioner, men medmindre det gør en forskel for jer, er det ikke nok.

Vi er klar til at høre jeres mening.

Og vi bliver lige her, så længe I har brug for det.

Med venlig hilsen

John Roselli
Administrerende direktør
Bose Corp

Søg i vores arkiv over produktvejledninger, hjælpeemner og fejlfinding. Du skal bare indtaste din anmodning nedenfor
searchArticle
Indtast produktvejledninger, hjælpeemner eller fejlfinding for at søge
Ingen resultater. Indtast en gyldig søgning (f.eks. hjælp til tilslutning, ingen lyd fra hovedtelefoner etc.).